Om os

Haarbygaard2017.jpg

Vi er en familie på 5, Stine, Rasmus, Selma, Solvejg og Gudrun.

Stine er hovedaktøren bag hestene - har stort set altid redet og er vokset op på en gård med heste. Hun står for drift, ridning etc. Hun er desuden medejer af Icehorse Festival , der er verdens største indendørs World Ranking stævne for islandsheste samt arrangør af VM for Islandsheste 2021.

Rasmus hjælper venligt med til det hårdere arbejde og har banket et utal af hegnspæle i og er frisk på en tøltetur en gang i mellem.

Stine er grafisk designer med sit bureau Sandahls Grafik og Rasmus er arkitekt.

Pigerne er glade for hestene, Selma deltager gerne i stævner. Hun har deltaget ved flere DM på vores egne heste. Solvejg er mest til dans - og det gør hun godt. Gudrun er lillesøster og synes der skal fart på! :)

Vi avler for hyggens skyld. Og derfor avles Haarbygaards heste også efter at være heste, vi selv har lyst til at ride, med dejligt arbejdsvilligt sind, et godt temperament og til at stole på. De skal være sjove på tur og turde noget. De skal være smukke og have et godt bevægelsesmønster, og ikke mindst en dejlig tølt.


Vi tilbyder få opstaldningspladser på Haarbygaard – læs mere her.

Desuden kan man købe ridekort til skoven igennem Stine – læs mere her.


 

“Haarbygaard Hestar er et hobby stutteri med Islandsheste, beliggende i De 7 Dale i Søhøjlandet.”